Adriansminde – ”den røde tråd”

Menneskesyn

På Adriansminde tager vi udgangspunkt i en humanistisk tilgang i mødet med de unge. Det betyder for os:

Værdigrundlag

Vi har omsorgspligt, og vi har valgt også at have omsorgsret.

Det gør vi bl.a. ved at afinstitutionalisere Adriansminde og skabe relationer til de unge funderet på gensidig tillid og respekt.

Formål

Det er Adriansmindes formål:

At yde praktisk og pædagogisk støtte til følelsesmæssigt belastede og socialt truede unge i alderen 10-18 år med mulighed for forlængelse frem til det 23 år.

Det er således målet, at den enkelte unge lærer at tage ansvar for sit eget liv, og sættes i stand til at klare en selvstændig tilværelse med grundlæggende værdier, indenfor rammerne af gældende samfundsmæssige normer.

Det vil sige, at målet efter endt ophold er, at den unges liv er karakteriseret ved:

Målgruppe og normeringsforhold:

10-18-årige børn/unge med mulighed for forlængelse frem til det 23 år.

Målgruppen er normalt begavede unge, der kan være karakteriseret ved at være tidligt følelsesmæssigt skadede, omsorgssvigtede og/eller unge med adhd, borderline- og lignende problematikker.

Personalenormeringen svarer til ca. 4 årsværk, som fordeles på forstander og pædagoger.

Derudover har Adriansminde tilknyttet en fast psykolog, som forestår supervision og som kan deltage i visitationsmøder mv.

Ydelser:

Kerneydelsen er:

Delydelser:

Afklaring af unge, afdækning af behov for yderligere undersøgelser.

Vision og strategiplan

Visionen for de næste 5 år.

Visionen er, at Adriansminde skal udvikles, i takt med det omgivende samfund og de krav det offentlige stiller, uden at fravige princippet om Adriansminde som et hjem for de anbragte unge og uden at fravige de værdier der bærer Adriansminde.

Adriansminde har om 5 år en personalegruppe der er karakteriseret ved massiv erfaring med anvendelsen af kognitive værktøjer og som vedvarende søger mere viden på området.

En personalegruppe der om 5 år mestrer IT redskaber til støtte for dokumentation og resultatmåling.

Adriansminde har om 5 år en velfungerende botræningsenhed for 2 unge på matriklen.

De unge på Adriansminde vil om 5 år opfatte sund levevis som en naturlig del af livet på Adriansminde.

Strategiplan for de næste 2 år.

1.

Efteruddannelse af personalet er væsentligt, for den vision vi har. Personalet skal, udover de ved MUS samtalerne aftalte kurser, deltage i kurser, seminarer og konferencer mm. som Adriansminde skønner vigtige.

I 2013/14 vil der primært blive valgt kurser, seminarer og konferencer indenfor områderne kost, sundhed og pædagogik. Metoden er, at en medarbejder, efter interesse eller på skift, tager kurser, seminarer eller konferencer og efterfølgende opdaterer det øvrige personale og der tages beslutning om evt. implementering af nye tiltag.

Ved den årlige MUS samtale aftales i fællesskab eventuelle efteruddannelser målrettet den enkelte medarbejders ønsker indenfor de rammer Adriansminde kan tilbyde.

2.

Adriansminde vil at personalet om 5 år mestrer IT systemer til dokumentation og resultatmåling. Det indebærer at personalet også skal mestre almindelige moderne kommunikations teknikker som f.eks. brugen af smartphones og tablets.

I 2013 implementeres og trænes funktionerne i Mira (det til formålet udviklede system for dokumentation og resultatmåling).

Ultimo 2013 implementeres og trænes elementerne i Akkreditering Danmark som en naturlig del af Mira.

Primo 2014 startes introduktion til anvendelse af smartphones som værktøj.

3.

Adriansminde ønsker at udvikle et koncept for botræning for unge på Adriansminde. Botræning må ikke forveksles med efterværn.

Der er et stigende behov for at gøre de unge klar til at bo selv, evt. med efterværn. Det er Adriansmindes opfattelse at det kræver en tidligere botræning for de unge.

I 2013 planlægges og beskrives et projekt omfattende 2 kollegielignende botræningsenheder på Adriansmindes matrikel.

Projektet skal indeholde en beskrivelse af hvordan de pædagogiske metoder kan videreføres under botræningen, og hvordan trygheden for de unge kan sikres.

I 2014 søges, såfremt det er økonomisk muligt, om de nødvendige tilladelser og der søges indgået en aftale der sikrer økonomien (som udgangspunkt fuld indskrivning i botræningsperioden).

4.

Adriansminde vil at en sund levevis er en naturlig del af livet på Adriansminde om 5 år. Det betyder ikke at der ikke er plads til en pizza, en burger eller en kage, men det betyder at det ikke er det man lever af.

I 2013 vil personalet blive bedre til at vurdere og tilbyde sund kost, tilbyde motion og tage evt. kurser for at lære mere om netop sundhed.

Ultimo 2013 og 2014 indføres generelle helbredsundersøgelser for vore unge med analyse af evt. vitaminmangler/behov. Disse undersøgelser gennemføres herefter en gang årligt.

Medio 2014 indføres generel helbredsundersøgelse i forbindelse med indslusning.

Sociale, – pædagogiske og/eller behandlingsmæssige teorier, metoder og værktøjer

Det hører til Adriansmindes filosofi at være åbne og arbejde i samarbejde med den enkelte unge, men vi tror også på at den unge skal være omgivet af voksne, som er indstillet på at tage ansvar for barnet/den unge når det er nødvendigt.

Vi arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn.  Mennesket ses som et subjekt – et frit handlende og ansvarligt væsen med en egenværdi. Dette menneskesyn har en medmenneskelig holdning, der indebærer respekt for hvert enkelt, og stiller krav til de ansatte om fokus på egen relationskompetence, hvordan man som professionel, med sin måde at være på, kan understøtte den unges udvikling.  Mennesket, den unge, er et ligeværdigt socialt væsen, der indgår i den mellem-menneskelige kommunikation og udvikler sig i de relationer, hun får tilbudt.

Der fokuseres på at arbejde i alle situationer i løbet af dagen, som dels er planlagt og dels forekommer i den almindelige dagligdag. Dette stiller krav til et fagligt, bevidst og reflekteret personale, idet de unge hele tiden vil spejle sig i personalets holdninger, handlinger, ytringer, tanker og følelser, sådan som det kommer til udtryk.

Miljøet skabes af alle tilstedeværende samt de fysiske, bygningsmæssige og rumlige rammer, hvor også bygningens beliggenhed og fysiske omgivelser er en aktiv faktor.

Der tages faglig afsæt i Psykolog, Birgitte Bechgaard, definition på miljøterapi:

”Miljøterapi er en realitets- og aktivitetsbetonet behandlingsmetode, der er psykologisk, pædagogisk og socialt begrundet. Den anvendes overfor forskellige typer af klienter i forskellige typer af behandlingsregier, og består i, at kvalificerede miljøterapeuter bevidst udnytter de terapeutiske muligheder, der ligger i miljøaktiviteterne. Formålet er, at den unge opnår en bedre praktisk og/eller social funktionsmåde.”

Miljøterapiens fokus er her-og-nu-oplevelser, der arbejdes på et realitetsplan og med henblik på at opnå interpsykiske processer. Dette baseres på en psykodynamisk forståelse og kræver at de professionelle har fokus på at etablere:

  1. Et dagligdagsmiljø hvor de voksne fungerer som projektionsskærme.
  2. At miljøet er tryghedsskaber (à la ’familien’), der holder af, holder om, holder til, holder ud og holder på, via miljøets rammer, grænser, entydighed og stabilitet – samt de voksnes evne til indgå i nære relationer til de unge.
  3. Miljø arbejdet arbejder som en ’beholder’ (container), der modtager, opbevarer, fordøjer og afgifter projektioner, via supervision og træning/uddannelse af personalet.
  4. Miljøet arbejder hen imod at være egostyrkende, realitetskorrigerende og impulskontrollerende, via miljøets samspil, aktivering, igangsætning, konfrontation, grænsesætning, feedback, identifikationsmodel og gennem procesanalyse.

Fagligt stiller den miljøterapeutiske tilgang store krav til de professionelles personlige, faglige fremtrædelsesmåde i dagligdagen. Dette bases på den relationspsykologiske grundantagelse at mennesker udvikler sig gennem samspil med andre, hvorfor samspillets kvalitet har afgørende betydning for den enkeltes livsudfoldelse. Den professionelles væremåde har derved afgørende betydning for den unges udviklingsmuligheder.

Relationspsykologi – i praksis. Rønsholdt, Groot m.fl. Dafolo 2013

 

For at udvikle den enkeltes viden og kompetence til at omsætte denne i dagligdagen tages udgangspunkt i  ICDP metoden

ICDP (International Child Development Program) er en international humanistisk metode, udviklet af de norske professorer i psykologi K. Hundeide & H. Rye fra universitetet i Oslo i 1985. Det er oprindeligt et program rette mod forældre, men i Danmark er der mere end 15 års erfaring med at arbejde med relationen mellem den professionelle og barnet/den unge.

ICDP er et sensitiveringsprogram, hvor der lægges vægt på samspillet mellem barnet og den voksne (relationen de har sammen). Den voksne tager udgangspunkt i den unges ressourcer og muligheder, i stedet for at se den unges problemer og mangler.

Målet med ICDP er at støtte omsorgsgiveren i at udvikle allerede eksisterende positive kvaliteter.

I ICDP programmet, bliver de 3 dialoger uddybet, i 8 samspilstemaer.

Disse samspilstemaer er en guide til/for omsorgsgiveren, hvor denne kan udvikle sin bevidsthed om egne kvaliteter, virkemidler i samspillet med andre.

De 3 dialoger:

  1. Den følelsesmæssige dialog, som har til formål at etablere, vedligeholde og udbygge, den voksnes kontakt med barnet/den unge.
  2. Den meningsskabende og udvidende dialog, som facilitere barnets/den unges læring – personlig, faglig og social.
  3. Den regulerende dialog, som den voksne udtrykker positive forventninger, er selvafgrænsende, og understøtter udviklende alternativer trin for trin.

De 8 samspilstemaer:

  1. Vis positive følelser – vis du er glad for barnet.
  2. Juster dig følelsesmæssigt til den unge
  3. Inviter til en følelsesmæssig samtale om det, der optager den anden.
  4. Giv ros for det, som barnet magter at gøre, og anerkend barnet som det er
  5.  Hjælp barnet til at samle sin opmærksomhed, sådan at I har fælles oplevelser af ting i omgivelserne.
  6. Giv mening til den andens oplevelse af omverdenen ved at italesætte den med følelsesmæssigt engagement.
  7. Perspektivér, uddyb og skab sammenhænge ud fra jeres oplevelse
  8. Udtryk positive forventninger og tydelige grænser. Understøt udviklende alternativer og planlæg trin for trin

Den professionelle har ansvaret for kvaliteten af relationen og formålet med ICDP programmet er gennem fokus på forskellige temaer, at hjælpe den professionelle til at indgå i et udviklingsstøttende samspil, som udvikler den unge personligt, socialt og fagligt (vidensmæssigt).

Samspilstemaer er en guide for omsorgsgiveren, hvor denne kan udvikle sin bevidsthed om egne kvaliteter og virkemidler i samspillet med unge.

Når relationen først er etableret og kan bære, kan vi mere målrettet arbejde med de unges automattanker og uhensigtsmæssige handlemønstre, ved hjælp af værktøjer inden for den kognitive psykoterapi.

Kognitiv terapi – også kaldet kognitiv psykoterapi blev oprindelig udviklet af amerikanerne Albert Ellis og Aaron Beck, henholdsvis psykolog og psykiater. Aaron Becks kognitive terapi blev udviklet til forskellige psykiske lidelser som f.eks. depression og angstlidelser.

Hovedformålet med kognitiv terapi, er at afhjælpe følelsesmæssig lidelse og ændre uhensigtsmæssig adfærd, dvs. adfærd som hæmmer livsudfoldelse. For at nå dette mål er tænkningen, kognitionen, det centrale for terapeutisk intervention.

Den kognitive terapi, bruges for at øge den unges forståelsesramme i forhold til sig selv og andre og har konkrete arbejdsredskaber fx ”Diamanten” og skalering.

Idéen med den kognitive terapi er, at lære at evaluere uhensigtsmæssige tanker og træne nye færdigheder og dermed mindske lidelse og opnå bedre livskvalitet.

Målet er:

-At reducere overdrevne emotionelle reaktioner og selvundertrykkende adfærd,

ved at modificere de forvrængende tanker og antagelser, der ligger bag.

Antagelsen der ligger til grund for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive tanker og handlemønstre (eksponering og responsforhindring).

Der er tre etager af tanker:

Skemata – er så at sige naturlovene, faste overbevisninger om, hvordan verden, livet, vores egen og andres person er. Disse overbevisninger er de mindst bevidste i den forstand, at man ikke tænker over dem – de er der bare.

Leve-regler og grundantagelser– Leveregler eller grundantagelser er vores livsvisdom – en samlet viden, vi har opbygget om hvordan man skal opføre og forholde sig i forskellige livssituationer. Dette er de regler, som man følger for at overleve i verden – de er en slags indre ordsprog.

De automatiske tanker– Er hurtige, spontane tanker eller billeder. De er overfladiske, ofte fragmentariske og langtfra altid velformulerede sætninger. De kan snarere beskrives som udråb.

Vi ser på Adriansminde de tre teorier/metoder (miljø-, relation- og kognitiv) som integrative og supplerende hinanden.

Skole & undervisning

Vi sætter skole/uddannelse i fokus. Det betyder at den unge så vidt muligt sættes i stand til at følge en almindelig skoleklasse (inklusion), evt. med støtte, og at der evt. arbejdes med lektiehjælp mm.

Der vil i forbindelse med visiteringen blive taget stilling til og udarbejdet en undervisningsplan i samarbejde med PPR/PPC.

Udviklingsplaner

Vi lægger vægt på at give en individuel behandling, der tilsigter en forandring i forhold til den enkeltes aktuelle udvikling og behov. Det gør vi ved at arbejde med udviklingsplaner, der relaterer dels til handleplanens formål med anbringelsen og dels ved brug af interesse-, stress- og kompetenceskemaer.

De første 3 mdr. arbejdes efter ”Politik for indslusning”. Relevante oplysninger indhentes, og der udarbejdes interesse-, stress- og kompetenceskemaer inden 3 uger og eventuelle løse ender samles.

Der udarbejdes en udviklingsplan inden 3 mdr. hvor det materiale der er indhentet/observeret indgår i grundlaget for formuleringen af udviklingsplanen stadig med fokus på handleplanen. Skriftlig statusrapport med evaluering/opsamling udarbejdes umiddelbart efter de første 3 mdr. og udviklingsplanen indgår som perspektiv.

Den unges udviklingsplan udarbejdes i samarbejde med den unge med anvendelse af forskellige skemaer og tests, og der sættes enkle og realistiske mål/delmål op, som kan nås (små, sikre synlige succeser).

Udviklingsplanen har en varighed på 6 måneder. Hver 6 måned udarbejdes en statusrapport hvor de opnåede delmål fra udviklingsplanen beskrives og den nyeste udviklingsplan indgår som perspektiv i statusrapporten.

Personalet

Erfaringsmæssigt er der en generel tendens til, at de børn/unge, som anbringes udenfor hjemmet, har mere og mere komplekse udfordringer/behov. En fastholdelse af kvaliteten i det pædagogiske arbejde fordrer derfor et meget tæt samarbejde omkring det/den enkelte barn/unge og nødvendiggør som sådan, at der stilles betydelige krav til personalesammensætningen:

Politik for inddragelse og inklusion af børn og unge.

Vores udgangspunkt er, at vi alle skal vise respekt for andres model af verden. Derfor lægger vi vægt på, at den unges inddragelse skal være begribelig, håndterbar og meningsfuld for ham eller hende og for de andre der bor her i forvejen.

Vi lægger vægt på at styrke de ressourcer den enkelte unge har og bruge dem til at udvikle den unges selvværd, selvstændighed og kompetencer samt, at støtte den unge i at skabe positive relationer til andre mennesker.

Den unge skal føres frem til et liv som selvhjulpen, således at de som voksne kan få en meningsfuld tilværelse med en subjektivt set høj livskvalitet.

En vigtig metode er i dagligdagen fra dag 1 at indføre den unge i demokratiske principper i det daglige ”familie” liv. Det gør vi blandt andet ved at inddrage og dermed træne de unge mest muligt i de dagligdags beslutninger og gøremål vedrørende deres egen person og vedrørende fællesskabet på opholdsstedet.

Der er, ligesom i andre familier, individuelle forskelle. Forskellene kan handle om frihedsgrader begrundet i alder, modenhed eller andre væsentlige ting. Forskelle vil altid blive italesat.

Individuelt sker inddragelsen bl.a. allerede ved indflytning, her er den unge i høj grad med til at sætte sit personlige præg på sit værelse, vælge møbler, farve o.s.v.

Når badeværelser skal sættes i stand deltager de unge i farve- og udsmykningsvalg o.s.v.

Den enkelte unge inddrages så meget som muligt i alle forhold vedrørende sin egen person, herunder tøj indkøb (ud fra et månedligt tøjbudget).

Der tages udgangspunkt i den unges egne ønsker i forbindelse med valg af fritidsaktiviteter (og der holdes lidt fast).

Vi støtter op omkring den unges egne valg af eventuelle fritidsjob.

Udviklingsplanerne udarbejdes i dialog med den unge på baggrund af den unges ressourcer, halvårlige tests og udviklingssamtaler.

Det skal blandt andet fremgå af udviklingsplanen, hvordan den unge inddrages samt hvilke aftaler, der er mellem opholdsstedet og den unge.

Den unges primærpædagog er ansvarlig for, at den unge bliver inddraget som anført ovenfor.

Derudover inddrages de unge gennem deltagelse i kostplanlægning, fritidsaktiviteter, ferier, indkøb madlavning, servicedage m.m.

Der er ikke egentlige husmøder da alle aftaler laves i løbet af dagen ved måltider eller ved andet fælles samvær. De unge har selv bedt om ikke at have faste husmøder.

Adriansmindes politikker, akkrediteringsdokumenter, herunder ungeudgaver af magtanvendelsescirkulære og værdier, er tilgængelige på kontoret i ringbind og er i øvrigt udleveret til hver enkelt ung og gennemgået fælles og individuelt med tilbud om yderligere gennemgang individuelt med primærpædagog.

Evaluering

De unges inddragelse evalueres ved spørgeskema en gang årligt. Spørgeskema udleveres ca. en uge før og der ydes evt. hjælp af primærpædagog. Besvarelserne afleveres til evalueringsansvarlig.

Inklusion

Det er Adriansmindes politik at den unge skal behandles på lige fod med alle andre – inklusion. Den nye unge skal så vidt muligt gå i almindelig skole, evt. ekstra hjælp kan fås ”hjemme” på Adriansminde eller på skolen. Deltagelse i fritidsaktiviteter mm. sker ligeledes på lige fod med andre – og vigtigst af alt sammen med andre der ikke nødvendigvis har særlige udfordringer. Vores børn/unge deltager i fuldt omfang i det lokale fællesskab.

En ny ung på Adriansminde er et nyt familiemedlem der skal møde de samme udfordringer som alle andre, de skal have venner som alle andre. Skal der støtte til at de kan deltage i almindelige aktiviteter er det det de får, men ingen ung på Adriansminde skal på forhånd udelukkes fra samvær og udfordringer som alle andre unge får.

Unge på Adriansminde oplever også at andre unge er velkomne på Adriansminde og dermed bliver inkluderet i ”vores” hverdag – inklusion går begge veje.

Revidering

Denne politik revideres en gang årligt i november måned.

Sidst revideret september 2013

 

Politik for det individuelle forældresamarbejde omkring børn/unge anbragt på Adriansminde.

Forældresamarbejdet omkring den enkelte unge er væsentligt for den udvikling den unge skal igennem. Det er vigtigt at afstemme både forældrenes, den unges og Adriansmindes forventninger til samarbejdet.

Forældre har et naturligt ønske om, at deres barn skal udvikle sig positivt, set fra forældrenes synspunkt, man kan sige at forældrene har ambitioner på deres barns vegne, ligesom de har forventninger (positive og negative) til hvad deres barn magter.

Adriansminde arbejder ud fra principper og grundværdier, der handler om at afdække den unges egne ambitioner, forventninger og behov. Det vil ikke altid være de samme ambitioner, forventninger og behov forældrene har.

Helt generelt kan man sige, at den unge har nogle særlige udfordringer, når de er anbragt uden for eget hjem. Det kan skyldes uendeligt mange ting, men Adriansmindes udgangspunkt er altid, at den unge er i centrum for en udvikling frem mod et voksenliv som selvhjulpen, med helt eller delvist opfyldte realistiske ambitioner, en subjektivt set god livskvalitet og et solidt funderet værdigrundlag.

Adriansmindes måde at opfylde målene knytter sig til konkrete pædagogiske metoder/værktøjer, der tilpasses den enkelte unges behov, og ikke nødvendigvis er en forlængelse af forældrenes opdragelsesmetode/r.

Denne ”Politik for forældresamarbejde omkring børn/unge anbragt på Adriansminde” udleveres og gennemgås med den enkelte forældremyndighedsindehaver ved det første møde på Adriansminde hvor forældremyndighedsindehaver underskriver at de har modtaget og gennemgået denne.

Forældresamarbejdet evalueres en gang årligt. Spørgeskema udsendes ca. 2 uger før.

Samarbejdet med forældrene drejer sig konkret om følgende punkter:

  1. Information om den unges udviklingsplan
  2. Information om den unges udvikling/kompetencer mundtligt i de ugentlige samtaler
  3. Forældrekontakt/samvær med den unge i dagligdagen
  4. Forældresamvær med den unge i week-ends og ferier
  5. Forældrebesøg på Adriansminde
  6. Forældrekontakt til Adriansminde
  1. 1.     Den unges udviklingsplan

Den unges udviklingsplan udarbejdes i samarbejde med den unge med anvendelse af forskellige skemaer og tests og der sættes enkle mål/delmål op som kan nås. Planen har typisk en varighed på 6 måneder og følger statusrapporten.

Udviklingsplanen evalueres en gang årligt. Dataopsamling (spørgeskema) foretages ved de halvårlige justerede udviklingsplaner i forbindelse med statusrapport.

Forældremyndighedsindehaver kan modtage et eksemplar af den unges statusrapport og udviklingsplan fra sagsbehandleren. Forældremyndighedsindehaver kan efterfølgende gennemgå planen sammen med primærpædagogen, men Forældremyndighedsindehaver kan ikke ændre udviklingsplanen – det er den unges plan.

  1. 2.     Information om den unges kompetencer (kompetenceskemaer)

På Adriansminde arbejder vi med særlige kompetenceskemaer. Filosofien er, at når en kompetence er tilegnet, har man den altid. F.eks. hvis man har lært at cykle, kan man hurtigt generhverve evnen til at cykle, selvom man ikke har cyklet i mange år.

Skemaerne munder ud i et udviklingsskema som den unge og primærpædagogen arbejder med i hverdagen. Skemaet justteres hvert halve år.

Forældremyndighedsindehaver orienteres løbende om udviklingen ved de ugentlige telefonsamtaler.

  1. 3.     Forældrekontakt/samvær med den unge i dagligdagen

Adriansminde opfordrer til og støtter kontakt til forældrene. Der er imidlertid også en travl hverdag for den unge, som skal passes. Derfor er der både generelle og individuelle regler for kontakten i dagligdagen.

Generelt:

Forældrene kan ringe til den unge om eftermiddagen efter skole (tidspunkt aftales), eller om aftenen efter aftensmad og indtil kl. 22. Kontakt på netmedier eller lignende må ikke ske efter kl. 22 og ikke i lektietid.

Individuelt:

Der kan aftales andet, men det skal aftales med primærpædagogen, og der skal tages særligt hensyn til den unges behov for ro og struktur.

  1. 4.     Forældresamvær med den unge i week-ends og ferier

Det aftales med primærpædagogen, hvornår den unge skal hjem på week-end, og hvornår den unge skal være tilbage. Den unge skal altid være tilbage i god tid til at blive klar til kommende skoledag.

Ferier hos forældre planlægges i god tid (gerne 2 måneder før ferien) sammen med primærpædagogen, da der som regel er fælles ferier eller lignende for de unge på Adriansminde, som kun i særlige tilfælde kan udelades.

  1. 5.     Forældrebesøg på Adriansminde

Forældre kan besøge Adriansminde efter aftale med primærpædagogen. Af hensyn til de unge (ro og struktur) er der begrænsninger i hvor ofte og hvornår, der kan være besøg.

  1. 6.     Forældrekontakt til Adriansminde

Der aftales tidspunkter for telefonisk kontakt, typisk en gang om ugen, hvor blandt andet aftaler for week-end med mere gennemføres. Derudover er det kun ved akutte problemer, der tages kontakt. Kontakten er fortrinsvis  til primærpædagogen.

  1. 7.     Samtykke

Forældremyndighedsindehaver skal underskrive en samtykkeerklæring omfattende:

  1. Rejser i ind- og udland med/uden overnatning (ferie/udstillinger mm.)
  2. Kørsel i Adriansmindes og personalets biler
  3. Badning/svømning (haller/strand mv.)
  4. Fototilladelse
  5. Indhentelse af psykolog udtalelse

Skema bliver udsendt til underskrift gældende for et år ad gangen.

Til de unge

Adriansminde – menneskesyn – med forklaringer

På Adriansminde tager vi udgangspunkt i en humanistisk tilgang i mødet med de unge. Det betyder for os:

Værdigrundlag

Vi har omsorgspligt, og vi har valgt også at have omsorgsret.

Det gør vi bl.a. ved at afinstitutionalisere Adriansminde og skabe relationer til de unge funderet på gensidig tillid og respekt. (Det betyder at vi gør Adriansminde til både dit og vores fælles hjem).

Formål

Det er Adriansmindes formål:

Når du er færdig på Adriansminde skal du forstå og have:

Adriansmindes ydelser:

Kerneydelsen er:

Forældresamarbejde

Forældresamarbejdet omkring den enkelte unge er væsentligt for den udvikling den unge skal igennem. Det er vigtigt at afstemme både forældrenes, den unges og Adriansmindes forventninger til samarbejdet. (Det betyder at vi taler med dine forældre hvis det er muligt – det betyder også at vi er åbne med hvad vi skal gøre for at nå de mål vi sammen med dig har aftalt – og hvad vi forventer af dine forældre og dig i den sammenhæng).

Adriansminde arbejder ud fra principper og grundværdier, der handler om at afdække den unges egne ambitioner, forventninger og behov indenfor rammerne af anbringende myndigheds handleplan. Det vil ikke altid omfatte de samme ambitioner, forventninger og behov forældrene har på deres barns vegne. (Det betyder at vi vil forsøge at gøre det muligt for dig at opfylde dine ønsker til fremtiden indenfor de betingelser og mål din kommune har sagt vi skal).

Udviklingsplaner:

Vi arbejder med udviklingsplaner, dertil bruger vi bl.a. interesse-, stress- og kompetenceskemaer.

De første 3 mdr. arbejder vi efter ”Politik for indslusning” (den får du også gennemgået med de andre politikker). Relevante oplysninger indhentes, herunder interesse-, stress- og kompetenceskemaer inden 3 uger og eventuelle løse ender samles.

Imedens udarbejdes en udviklingsplan inden 3 mdr. hvor det materiale der er indhentet/observeret indgår i grundlaget for formuleringen af udviklingsplanen stadig med fokus på handleplanen. Skriftlig statusrapport med evaluering/opsamling udarbejdes umiddelbart efter de første 3 mdr. og udviklingsplanen indgår som perspektiv. (Det betyder at vi laver nogle aftaler med dig om hvad vi skal arbejde med til at begynde med – og at vi skriver det i en statusrapport til kommunen. Statusrapporten skriver vi bl.a. fordi kommunen vil vide om vi gør det vi skal – for din skyld).

Den unges udviklingsplan udarbejdes i samarbejde med den unge med anvendelse af forskellige skemaer og tests, og der sættes enkle og realistiske mål/delmål op, som kan nås (små, sikre synlige succeser).

Udviklingsplanen har en varighed på 6 måneder. Hver 6 måned udarbejdes en statusrapport hvor de opnåede delmål fra udviklingsplanen beskrives og den nyeste udviklingsplan indgår som perspektiv i statusrapporten. (Det betyder at sammen med dig fremover laver nye skemaer og aftaler du kan gennemføre i de næste 6 måneder – aftalerne er det ”ekstra” du skal gøre ved siden af dit almindelige liv).

Skole/undervisning

Vi sætter skole/uddannelse i fokus. Det betyder at den unge så vidt muligt sættes i stand til at følge en almindelig skoleklasse (inklusion), evt. med støtte, og at der evt. arbejdes med lektiehjælp mm. (Det betyder at vi helst vil have at du går i almindelig skole og får kammerater på samme måde som alle andre – det betyder også at vi vil hjælpe dig til at kunne blive bedre til det).

Der vil i forbindelse med visiteringen blive taget stilling til og udarbejdet en undervisningsplan i samarbejde med PPR/PPC.

Pædagogiske metoder og praksis i dagligdagen.

(Det er de ting vi arbejder med og det vi selv er og tror på).

Vi tror på at den unge skal være omgivet af voksne, som er indstillet på at tage ansvar for barnet/den unge i erkendelse af, at mange af børnene og de unge på et meget tidligt tidspunkt i deres liv har været dem der selv skulle tage ansvar for deres eget liv og i nogle tilfælde for mindre søskende og forældre.

Vi tror på, at det er vigtigt, at den enkelte unge genopdager lysten og modet til at overskride grænser gennem konfrontation med opgaver, som man ikke tidligere har udført. Vi tror derfor på princippet om Små, Sikre, Synlige, Succes’er.

Vi tror på, at en forudsætning for at kunne tage hensyn til andre er, at man også magter at tage hensyn til sig selv. Det handler om at turde sige “til” og “fra”.

Vi tror på, at grundlaget for at kunne producere bæredygtige resultater omkring unge er, at behandle dem individuelt i en fundamental respekt for, at der er tale om forskellige mennesker med forskellige baggrunde, interesser, behov, vaner og erfaringer.

Vi tror på, at det at få “orden i sit liv” også handler om at være god til at holde orden, herunder personlig hygiejne og rent tøj på kroppen… Når man nu ikke har helt styr på sit liv, kan det være en hjælp, hvis man kan overskue sin kommodeskuffe.

Vi tror på, at etablering og fastholdelse af bæredygtige sociale netværk også handler om at kunne håndtere helt almindelige og, basale værktøjer omkring omgangen med andre mennesker… Almindelig høflighed kan være det sikkerhedsnet, som forhindrer, at den unge “falder igennem”.

Vi tror på, at børn og unge, når de føler sig trygge “hjemme”, skal gives plads til, at de kan være alene og i fred for velment voksenindblanding når det er behovet.

Vi tror på tydelige og faste aftaler hvor målbarhed i udviklingen af ressourcerne/kompetencerne er et væsentligt element.

Vi tror på at ”vende bunke og begynde forfra” er nødvendigt fordi vi får nye unge der netop skal lære forfra om værdier, tillid og respekt.

For forældre med børn/unge anbragt på Adriansminde.

Forældresamarbejdet omkring den enkelte unge er væsentligt for den udvikling den unge skal igennem. Det er vigtigt at afstemme både forældrenes, den unges og Adriansmindes forventninger til samarbejdet.

Forældresamarbejdet evalueres ved hjælp af ”evalueringsskema for forældre”, første gang efter ½ år derefter en gang årligt.

Forældre har et naturligt ønske om, at deres barn skal udvikle sig positivt, set fra forældrenes synspunkt, man kan sige at forældrene har ambitioner på deres barns vegne, ligesom de har forventninger (positive og negative) til hvad deres barn magter.

Adriansminde arbejder ud fra principper og grundværdier, der handler om at afdække den unges egne ambitioner, forventninger og behov. Det vil ikke altid være de samme ambitioner, forventninger og behov forældrene har.

Helt generelt kan man sige, at den unge har nogle særlige udfordringer, når de er anbragt uden for eget hjem. Det kan skyldes uendeligt mange ting, men Adriansmindes udgangspunkt er altid, at den unge er i centrum for en udvikling frem mod et voksenliv som selvhjulpen, med helt eller delvist opfyldte realistiske ambitioner, en subjektivt set god livskvalitet og et solidt funderet værdigrundlag.

Adriansmindes måde at opfylde målene knytter sig til konkrete pædagogiske metoder/værktøjer, der tilpasses den enkelte unges behov, og ikke nødvendigvis er en forlængelse af forældrenes opdragelsesmetode/r.

Samarbejdet med forældrene drejer sig konkret om følgende punkter:

  1. Information om den unges udviklingsplan sammen med statusrapport
  2. Information om den unges udvikling/kompetencer mundtligt i de ugentlige samtaler
  3. Forældrekontakt/samvær med den unge i dagligdagen
  4. Forældresamvær med den unge i week-ends og ferier
  5. Forældrebesøg på Adriansminde
  6. Forældrekontakt til Adriansminde

1. Den unges udviklingsplan

Den unges udviklingsplan udarbejdes i samarbejde med den unge med anvendelse af forskellige skemaer og tests og der sættes enkle mål/delmål op som kan nås. Planen har typisk en varighed på 6 måneder og følger statusrapporten.

Planen evalueres og en ny/justeret udviklingsplan udformes ved afslutning af hver planperiode.

Forældrene kan modtage et eksemplar af den unges statusrapport og udviklingsplan fra sagsbehandleren. Forældrene kan efterfølgende gennemgå planen sammen med primærpædagogen, men forældrene kan ikke ændre den – det er den unges plan.

2.    Information om den unges kompetencer (aftaleskemaer)

På Adriansminde arbejder vi med særlige kompetenceskemaer. Filosofien er, at når en kompetence er tilegnet, har man den altid. F.eks. hvis man har lært at cykle, kan man hurtigt generhverve evnen til at cykle, selvom man ikke har cyklet i mange år.

Skemaerne munder ud i et aftaleskema som den unge og primærpædagogen arbejder med i hverdagen. Skemaet kan justeres efter aftale og behov.

Forældremyndighedsindehaver orienteres løbende ved de ugentlige telefonsamtaler.

3.    Forældrekontakt/samvær med den unge i dagligdagen

Adriansminde opfordrer til og støtter kontakt til forældrene. Der er imidlertid også en travl hverdag for den unge, som skal passes. Derfor er der både generelle og individuelle regler for kontakten i dagligdagen.

Generelt:

Forældrene kan ringe til den unge om eftermiddagen efter skole (tidspunkt aftales), eller om aftenen efter aftensmad og indtil kl. 22. Kontakt på netmedier eller lignende må ikke ske efter kl. 22 og ikke i lektietid.

Individuelt:

Der kan aftales andet, men det skal aftales med primærpædagogen, og der skal tages særligt hensyn til den unges behov for ro og struktur. Disse individuelle aftaler påføres den enkelte unges månedsplan.

4.    Forældresamvær med den unge i week-ends og ferier

Det aftales med primærpædagogen, hvornår den unge skal hjem på week-end, og hvornår den unge skal være tilbage. Den unge skal altid være tilbage i god tid til at blive klar til kommende skoledag.

Ferier hos forældre planlægges i god tid (mindst 2 måneder før ferien) sammen med primærpædagogen, da der som regel er fælles ferier eller lignende for de unge på Adriansminde, som kun i særlige tilfælde kan udelades.

Forældre kan besøge Adriansminde efter aftale med primærpædagogen. Af hensyn til de unge (ro og struktur) er der begrænsninger i hvor ofte og hvornår, der kan være besøg.

Der aftales tidspunkter for telefonisk kontakt, typisk en gang om ugen, hvor blandt andet aftaler for week-end med mere gennemføres. Derudover er det kun ved akutte problemer, der tages kontakt. Kontakten er til primærpædagogen

Forældremyndighedsindehaver skal underskrive en samtykkeerklæring omfattende:

  1. Rejser (ferie/udstillinger mm.)
  2. Kørsel i Adriansmindes og personalets biler
  3. Fototilladelse
  4. Psykolog for udtalelse

Kort gennemgang af Adriansmindes værdigrundlag og ydelser.

Værdigrundlag

Det er Adriansmindes vision at sætte fokus på den enkeltes specifikke ressourcer, kompetencer og personlige potentialer. Herunder søges fastholdt eventuelle fritidsinteresser den unge har eller får.

Indsatsen tilrettelægges på en sådan måde, at den fremmer den enkeltes evner og lyst til at løse opgaver, styrker og udvikler den enkeltes kompetencer, lærer den enkelte respekt for andre og deres forskellighed og sikrer at den enkelte kan påtage sig ansvar og møde nye udfordringer.

Det er således målet, at den enkelte unge lærer at tage ansvar for sit eget liv og sættes i stand til at klare en selvstændig tilværelse med grundlæggende værdier indenfor rammerne af gældende samfundsmæssige normer. Det vil sige, at målet efter endt ophold er, at den unges liv er karakteriseret ved:

Ydelser:

Kerneydelsen er:

I en familielignende sammenhæng at give den unge bolig og levevilkår indenfor Adriansmindes værdigrundlag, at afklare den enkelte unges udfordringer, formulere og yde den individuelt tilpassede pædagogiske indsats, der samlet set kan give den enkelte unge trygge rammer og sikre en positiv udvikling. Målet er, at den enkelte unge enten kan hjemgives til en fortsat positiv udvikling i trygge rammer, flyttes til anden indsats målrettet specifikke problemstillinger eller flytte ud som unge voksne der er selvhjulpne.

Delydelser:

Afklaring af unge, afdækning af behov for yderligere undersøgelser og forslag til afmålt pædagogisk indsats for en kortere eller længere periode.

Efterværn der kan støtte de unge i overgangen til et selvstændigt liv som selvhjulpne hele mennesker.

Særlige tidsbegrænsede projekter indenfor målgruppen efter aftale.

Denne beskrivelse udleveres til alle forældre med børn/unge anbragt på Adriansminde.

Den generelle politik for forældresamarbejde revideres en gang årligt i august på personalemøde.

Adriansminde – sidst revideret – september 2012

Kontakt

Klik her og send os en meddelse

Skriv lige hvad du har på hjertet